Sådan laver du PDF filer

PDF (Portable Document Format) er et fil-format, som gør det muligt at udveksle dokumenter på tværs af computer-typer og -programmer.
 
For at vi kan trykke din opgave i den bedste kvalitet vil vi helst have den tilsendt som PDF. Det sikrer at vi trykker dine filer nøjagtigt som du har lavet dem.
 
Programmet til højre kan hjælpe dig med at lave PDF-filer direkte fra Word, Excel, Publisher eller det program du bruger til at lave dine tryksager i - ganske gratis.

Når du laver dokumenter med tryk til kant, er det vigtigt at lave dokumentet så stort at baggrunden og billeder går 3 mm ud over kanten. Disse 3 mm kaldes beskæring og bliver skåret at når tryksagen er trykt. Beskæringen er vigtig, da der ellers er mulighed for hvide kanter, da trykarkene bliver skåret i store stakke.